Danmarks bedste boligmesse
Gennem de sidste 30 år har Formland samlet, inspireret og begejstret fagfolk med en passion for design og boliginteriør. Med mere end 200 udstillere er Formland Danmarks klart største designmesse. Missionen har fra dag ét været at være et mødested for hele design- og interiørbranchen og fungere som platform for danske og udenlandske indkøbere. Messen henvender sig til professionelle fagfolk, som gerne vil være opdateret på nyheder inden en ny sæson begynder. Der er samlet både nye og kendte designere, som giver deres bud på årets kommende trends og tendenser.
På Formland omfavnes nye talenter så vel som etablerede virksomheder og brands. Med et separat afsnit specielt forbeholdt til udstilling af nye designs fra designskolens talenter, viser Formland tydeligt, at der er plads til alle inden for designbranchen. Besøg messen som altid er beliggende i Messe Center Herning og bliv inspireret, opdateret og mød designbranchen i øjenhøjde.
Foredrag
Visionen bag Formland har alle dage været, at messen skal opleves som Nordens førende designmesse med fokus på nyheder, trends og tendenser. Derfor er der hvert år inviteret spændende og aktuelle foredragsholdere, som giver deres billede af hvad design er og hvordan det skal tolkes. De senere år har der været et øget fokus på bæredygtighed og grønnere alternativer i designbranchen. Hver år er der inviteret en farveekspert, som fortæller om årets farver og hvordan de kan bruges i indretningen og i designverdenen. Da messen henvender sig til professionelle, og at en stor del af de besøgende er forhandlere, er der desuden inviteret aktuelle foredragsholdere, som taler om markedsføring, sociale medier og mersalg. Alle foredrag er nøje udvalg, for at give de besøgende så meget aktuel og relevant viden som muligt.
Trendcafé
Selvom det er spændende og interessant, at være på messe, kan man godt blive udmattet. Uden at man bemærker det, går man mange skridt og man får mange indtryk. Derfor er det ekstra rart, at der er lavet et område, hvor du kan slappe af, få benene op og nyde et måltid mad fra en god café. I år hedder caféen The Villa og er lavet i samarbejde med Atelier CPH, som har kombineret voluminøse møbler med simple og rene linjer. Så nyd et godt måltid mad i en smukt indrettet café. Intet mindre kunne gøre det, når det nu er Danmarks største designmesse det drejer sig om. Udover Trendcaféen som hvert år udskiftes, er der rig mulighed for at få mad undervejs i de forskellige haller.
Udstillere
Der er stort variation i udstillere, som både kommer fra Danmark og udlandet. Der er kæmpe forskel på om leverandørerne har en stor eller lille messestand. Det hænder ofte at flere mindre designere deler en stand, hvis de har udfordringer med at fylde en hel stand op. Der findes nogle faste udstillere, som hvert år fremviser en messestand udover det sædvanlige. Du vil med garanti ikke blive skuffet, når du oplever, hvor meget udstillerne gør ud af deres messestand. Deres messeudstyr er speciallavet til formålet og du vil se et hav af kreative messevægge, bannere, roll ups og meget mere.
Besøg Formland i starten af året og bliv opdateret på nyheder, trends og tendenser. Du vil med garanti blive overrasket over alle udstillerne og deres messestande.