Smykker har længe været en integreret del af den menneskelige kultur, og brugen af smykker gennem historien afspejler de værdier, skikke og overbevisninger, som forskellige samfund har haft. I oldtiden blev smykker ofte brugt til at angive status og identitet; de blev set som vigtige for både mænd og kvinder, og smykker som halskæder, ringe, armbånd og øreringe var populære i mange kulturer.
I det gamle Egypten blev smykker brugt som tegn på religiøs hengivenhed, og man mente også, at de gav beskyttelse mod onde kræfter. Egypterne bar ofte komplicerede halskæder lavet af ædelmetaller som guld og sølv, der ofte var forsynet med symboler, der var forbundet med deres guder. De bar også brystkranse, som indeholdt ædelsten, der skulle repræsentere forskellige mytologiske figurer. Ringe var populære i det antikke Grækenland og Rom, hvor de symboliserede magt og rigdom. Kvinder bar ofte indviklede øreringe af guld eller sølv, der var prydet med perler eller ædelstene.
I middelalderens Europa spillede smykker en vigtig rolle som tegn på social status; de, der tilhørte overklassen, havde råd til mere kunstneriske smykker end dem i den lavere ende af samfundet. En populær stil i denne periode var emaljering, hvor metalgenstande blev dækket med farverige mønstre for at skabe smukke smykker. Under renæssancen i Europa blev interessen for klassiske smykker genoplivet; designene blev mere detaljerede ved hjælp af teknikker som filigranarbejde og udskårne ædelsten i guld- eller sølvfatninger.
Den industrielle revolution medførte nye teknologier, som gjorde det muligt at masseproducere smykker, som ikke kun de velhavende, men alle, der ønskede at købe dem, kunne få råd til at købe. Dette resulterede i et boom i populariteten af modesmykker; materialer som messing eller plastik blev anvendt i stedet for ædelmetaller eller sten, hvilket gav folk adgang til moderigtige smykker til overkommelige priser.
I dag findes der et hav af populære øreringe, ringe, halskæder osv. De bruges ikke på samme måde til at indikere rigdom og social status som tidligere, men det er mere almindeligt, at de nu bæres, blot fordi vi kan lide, hvordan de ser ud, eller fordi de har en særlig betydning for os personligt – det kan være en sentimental gave fra en person, vi elsker, eller et familiearvestykke, der er gået i arv gennem generationer. Uanset hvad formålet er, er der én ting, der er sikker: Smykker har været en del af menneskets kultur siden oldtiden og vil uden tvivl også blive ved med at være det langt ud i fremtiden.